Status for muslingebrug lokalt

Status pr. 27. januar 2020: Tre muslingeanlæg (266-267-268) får placeringstilladelse i 2012-13 for at indgå i Hjarnø Havbrugs storstilede KOMBI-projekt  2012-15. Anlæg 234 får tilladelse senere.

KOMBI-projektets ide var, at kvælstofholdigt spildevand fra ørredbure skulle optages af muslinger og sukkertang. Disse høstes og sælges så til foder og konsum. På den måde fjernes kvælstof igen fra havet 1:1. På papiret. For projektet blev en fiasko, fordi søstjerner og edderfugle spiste muslingerne og isskruninger ødelagde anlæggene. De resterende muslinger var for tyndskallede til at anvende...

Status 22.marts 2024

Søfartsstyrelsen har i udkast til havplan 2 udlagt store havarealer til skaldyrsproduktion i og udenfor Natura 2000 området. Skaldyrsproduktion hører ikke hjemme i et Natura 2000 område.

NaturErhvervsstyrelsen placeringstilladelserne for 266-267-268 uden reelt behov. Anlæg 268 har tilsyneladende ikke været drift siden 2012 og anlæg 266 og 267 har ikke været i drift i 2015.

Placeringstilladelse for anlæg 234 i As Vig fornys 10 år. Også dette anlæg har brudt vilkår, muslingerne høstes ikke, men dumpes på bunden og anlægget anvendes ikke reelt. Vi påklager tilladelsen af de 3 anlæg i august 2016, Sportsfiskerforbundet påklager det 4. anlæg i marts 2019. 

Muslingeanlæg ødelægger havbunden, skygger ålegræs væk, afspærrer store arealer, giver plasticaffald på kysterne og er visuelt uønsket.

Detaljer, forløb og historik for lokale sager om muslingebrug ses herunder

 

 

 

Områdets 4 muslingebrug er markeret med røde cirkler

Havplan 2: skaldyrsudlæg i N2000

27. nov 2023: I udkast til Havplan 2 er der udlagt store produktionsarealer til både skaldyrsopdræt (Ao) og kultur- og omplantningsbanker til skaldyrsopdræt (Ak) i og udenfor Natura 2000 området. 

27. jan. 2024: EHDNT har indsendt kritisk høringssvar. Formålet er -ud over produktionen - at prøve at reducere kvælstof udledt fra landbrug og havbrug. Dvs. omdanne et EU beskyttet havområde til kvælstof rensningsanlæg.

Skaldyr kan filtrere vandet for kvælstof, men en stor del afgives igen som ekskrementer, der danner tykke slamlag,  giver næring til alger, skaber lokale iltsvind og skygger tang og ålegræs væk.  Skaldyrs-opdræt flytter blot problemet og skaber nye.

Fødevarestyrelsen allerede inddelt alle danske farvand i skaldyrsproduktionsområder

 

 

Klage: muslingebrug 266, 267, 268

2012-2013: NaturErhvervsstyrelsen meddeler Hjarnø Havbrug A/S placeringstilladelse til 3 muslingebrug: nr. 266, 267 og 268 i As Vig og Horsens Fjord. Brugene skal indgå i det storstilede KOMBI-projekt 2012-15 beskrevet herunder. Se placering  af de 3 anlæg.

2016: Hjarnø Havbrug A/S ønsker at NaturErhvervsstyrelsen fornyer tilladelserne.

16. august 2016: Foreningen klager over en fornyelse med bl.a. med følgende bemærkninger: 

  • Der føres ikke egenkontrol og tilladelsen udnyttes ikke løbende eller i almindeligt omfang. Der følges ikke løbende op på produktionsplanen. Det er vilkårsbrud og det er vanskeligt at se behovet for fornyelse.  
  • Af årsberetninger ses, at der ikke er høstet muslinger fra nogen anlæg i 2015. Fra anlæg 268 er der heller ikke høstet i 2012, 2013, 2014. Det er igen  vanskeligt at se behovet for fornyelse.
  • Anlæg 266 og 267 er kun anvendt til testproduktion i 2014 i forb. med forsøgsprojektet GUDP KOMBI-OPDRÆT, som blev afsluttet i juni 2015.

Således har 268 ikke været drift siden 2012, og 266 og 267  ikke været i drift i 2015. Alle anlæg bryder vilkår og er til gene for andre brugere af havområderne. Tilladelsen bør derfor ikke forlænges.

Herefter følger nedenstående korrespondance:

9. juni 2020: EHDNT klager til Miljøministeren over manglende oprydning.

3. september 2020: modtages skrivelse fra Miljø- og Fødevareministeriet

13. november 2020 sendtes svar til Miljø- og Fødevareministeriet

2. februar 2021 modtages svarskrivelse fra Kystdirektoratet

2. marts  2021 Klage til Ombudsmanden om myndighedspassivitet

Høringssvar for muslingebrug 234

18. maj 2009: Fiskeridirektoratet meddeler 10-årig tilladelse til Hjarnø Havbrugs muslingebrug 234 ved Sælkrogen

22. februar 2019 sender Fiskeristyrelsen en 10-årig forlængelse i høring.

22. marts 2019 sender Danmarks Sportsfiskerforbund høringssvar. Det fremgår:

  • at forlængelsesgrundlaget mangler, da muslingerne ikke høstes/sælges men dumpes på havbunden
  • at Hjarnø Havbrug A/S i væsentligt grad har tilsidesat vilkår
  • at muslingeanlæg ikke -som anført af havbruget- kan indgå som kompenserende virkemidler i forhold til havbrug
  • at godkendelsen ikke kan forlænges, da den ikke blev taget i brug indenfor et år. 
  • at muslingeanlæg ødelægger havbunden, skygger ålegræs væk, afspærrer store arealer, giver plasticaffald på kysterne og er visuelt uønsket.

Sportsfiskerforbundet finder, at tilladelserne til alle 4 muslingebrug nr. 234, 266, 267 og 268 bør inddrages.

 

 

 

Skitse fra Jyllandsposten over Kombi-projektets idé. Ledsaget af en rosenrød beskrivelse om fremtidens rene havbrug... 

 

Mislykket KOMBI-opdræts projekt

2012 - 2015: Hjarnø Havbrug A/S med samarbejdspartnere får 8,9 mio kr fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) til et KOMBI-opdræts projekt ved Snaptun. 

Teorien var, at kvælstofforurenet spildevand fra fiskebure kunne fjernes fra havet ved at blive optaget i tang og muslinger. Disse høstes, og sælges til foder/konsum. på den måde fjernes kvælstoffet fra fiskene igen fra havet. Se Jyllandsposten

Projektet havde 4 muslingebrug på ialt 75 ha, et tangbrug på 96 hektar og et havbrug på 24 ha syd for Endelave. Men projektet mislykkedes. Muslingerne, der skulle rense vandet, blev spist af søstjerner og ederfugle eller ødelagt af isskruninger. De resterende var for tyndskallede til anvendelse. Se 2015-rapport.

Det mislykkede projekt blev efterfølgende "solgt" som en vellykket metode til kvælstoffjernelse og projektet blev brugt som løftestang til VLAK-regeringens vedtagelse af L111-havbrugsloven juni 2017. Havbrugsloven blev dog stoppet medio 2019 af den nye S-regering.

Der blev aldrig ryddet op efter projektet. Trods klager ligger anlæggene nu mange år senere ubrugte hen, spærrer havet med lysbøjer og sviner kysterne med plastaffald.

9. juni 2020: EHDNT klager til Miljøministeren over det manglende tilsyn og den manglende oprydning af de ubrugte anlæg.