Status pr. 25-dec. 2020: I marts 2018 kasserede Miljø- og Fødevareklagenævnet - i en principiel afgørelse - Onsevig Havbrug's godkendelse i Smålandsfarvandet pga. manglende habitatvurdering. Det principielle betyder, at eksisterende havbrug kun godkendes, hvis en habitatvurdering viser, at Natura 2000 områder ikke skades. Siden har klagenævnet underkendt flere godkendelser af eksisterende havbrug. 

Brancheforeningen Dansk Akvakultur har sagsøgt Klagenævnet pga. afgørelsen.  EU dommen 22. nov 2022 afgør, at alle havbrug skal habitatkonsekvensvurderes for kumulative effekt, hvis de ikke er blevet det tidligere. Resultatet kan blive lukninger eller væsentlige produktionsnedskæringer. 

Den tidligere regering vedtog i juni 2017 den udskældte Lov 111 om nye og større havbrug i Kattegat. Men efter regeringsskiftet i juni 2019 meddelte den nye miljøminister, at hverken 8 nye havbrug eller muslingekompensation til kvælstoffjernelse ville blive godkendt. Ministeren ønsker også at fjerne havbrugsloven. I dec. 2020 vedtog folketinget at fjerne lov L111 om nye og større havbrug samt muslingekompensation. 

Pga. alle møgsagerne kulegravede Kammeradvokaten i 2019 godkendelser og placeringstilladelser  for landets 19 havbrug. Resultatet viste, at samtlige danske havbrug havde problemer omkring manglende Natura 2000-habitatvurderinger og/eller placeringstilladelser. Eksisterende placeringstilladelser var endvidere yderst fejlbehæftede. Miljøstyrelsen skal nu for hvert enkelt havbrug afklare, om det skader Natura 2000 områder og må reducere produktionen eller helt lukke.

Miljøstyrelsen kulegravede parallelt i 2019 tilsynsproblemerne med havbrug og fandt mangel på overskuelighed, dokumentation og sporbarhed. Samt at udledninger ikke kan måles.

I Juni 2020 godkendte  Folketinget en handleplan, hvor Miljøstyrelsen skal føre havbrugstilsyn og i dec. 2020 vedtog Folketinget at godkendelser og tilsyn med havbrug overgår til Miljøstyrelsen.

I april 2024 afsluttes Handleplan for oprydning i havbrugssektoren’  med en redegørelse.

Detaljer, forløb og historik for væsentligste nationale havbrugssager er samlet herunder.

10. nov. 2022: Foreningen Dansk Akvakultur anlagde sag i EU mod Miljø- og Fødevareklagenævnet for deres afgørelse om, at landets 19 havbrug skal habitatkonsekvensvurderes for deres miljøeffekt før miljøgodkendelse kan meddeles.

EU dommen af nov. 2022 siger, at hvis et havbrug ikke tidligere er vurderet i sammenhæng med andre kilders påvirkning, dvs. kumulativ effekt, skal der foretages en sådan habitatvurdering.

Se sidste afsnit med konklusion i EU dommen

Kammeradvokatens og Miljøstyrelsens kulegravning af havbrugssektoren viste, at alle havbrug havde problemer omkring manglende Natura 2000-habitatvurderinger eller placeringstilladelser.  Miljøstyrelsen skal nu for hvert enkelt havbrug afklare, om havbruget kan fortsætte samme produktion eller må reducere eller lukke, fordi det skader et Natura 2000 område. Der skal derfor for alle landets havbrug udarbejdes habitatkonsekvensvurderinger.

20. okt. 2021 Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har udarbejdet et notat hvori der er formuleret kriterier til vurdering af havbrugs påvirkning af Natura 2000 områders arter og naturtyper. DHI har også opstillet kriterier for, hvornår et område kan betragtes som skadet. Kriterierne er hvor muligt baseret på ankenævnsafgørelser og domstolspraksis i Danmark/EU-lande.

7. jan 2019: Pga. bl.a. Hjarnø-sagen beder miljøminister Jacob Elleman Kammeradvokaten om at kulegrave havbrugsforholdene.  Sideløbende skal ministeriet gennemgå indberetninger og dokumentation fra havbrugstilsyn.

20. aug. 2019: Sportsfiskernes forslag til styrket havbrugsadministration.

3. juli 2019: Kammeradvokatens delrapport  viser at 6 af 19 havbrug mangler placeringstilladelse og de sidste 13 har fået tilladelser uden habitatundersøgelser. Se godkendelsesoversigt

17. dec. 2019: Kammeradvokatens endelige rapport viser, at sagsbehandlingen for placeringstilladelser har været yderst mangelfuld og uoplyst, at habitatreglerne ikke er blevet iagttaget og at der mangler skriftlighed, dokumentation og kvalitetssikring.

18. dec. 2019: meddeler Kammeradvokaten, at en ny EU-dom betyder, at 5 placeringstilladelser fra før 2008 alligevel skal revurderes og at flere havbrug muligvis må lukke ned, indtil undersøgelser viser, om de kan lovliggøres.

19. dec 2019: Lea Wermelin orienterer Miljø- og Fødevareudvalget  om status og udvalget drøfter sagen 30. januar 2020. Miljøstyrelsen skal nu afklare, om de enkelte havbrug skader Natura 2000 områder, hvilket kan betyde, at havbrug må flytte, reducere udledning eller lukke. 

December 2019: Miljøministeriets tilsynsgennemgang viser, at tilsynsmyndighederne generelt savner overskuelig og dokumentation samt at man ikke kan måle faktiske udledninger. Se ministerietabel over placeringstilladelser og miljøgodkendelser

24. juni 2020: Miljøstyrelsen offentliggør i en pressemeddelelse en folketings-godkendt handleplan af 6. juni om effektivisering af havbrugstilsyn. Fremadrettet skal Miljøstyrelsen føre tilsyn med alle landets havbrug. Endvidere skal driftsjournaler og indberetninger standardiseres, vejledninger skal opdateres, og der indføres digitalt indberetningssystem.

26. juni 2020: EHDNT kommenterer på handleplanen til Miljøministeren, idet vi mener, at havbrugene også skal tælle udsatte og opfiskede ørreder via en brøndbåd med tællesystem

15. dec. 2020 Folketinget vedtager at tilsyn skal overgå til  Miljøstyrelsen

24. april 2024: Kulegravning og Handleplan for oprydning i havbrugssektoren afsluttes med Miljøminsterens redegørelse til Miljø- og Fødevareudvalget

15. dec, 2016: Lovforslag L111 om "Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug" fremsættes i folketinget. EHDNT forsøger, helt op til 1. behandling at påvirke den politiske proces og Folketingets Miljøudvalg, bl.a. via kommentarer til lovforslaget og notat om havets ringe miljøtilstand.

1. juni 2017: Den udskældte havbrugslov L111 vedtages af VLAK regeringen og Socialdemokratiet. Loven muliggør nye havbrug og udvidelse af gamle. Se betænkning af 10. maj 2017 om baggrund.

1. januar 2019: Bekendtgørelse om N-indfasning træder i kraft om tildeling af ekstra 423 ton kvælstof til akvakultur. 43 ton er øremærket eksisterende havbrug.

5. marts 2019: Socialdemokratiet er blevet havbrugsskeptiske og opsiger havbrugsaftalen med VLAK, så de kan stå frit til valget.

11. april 2019: EU-Parlamentets borgerklageudvalg behandler NGO/kommuneklager over L111.  EU handler dog først, når bekendtgørelsen og første havbrugsgodkendelse foreligger.

Juni 2019: Valg og ny regering.  

26. aug. 2019 meddeler den nye S-miljøminister Lea Wermelin, at ingen nye havbrug tillades, at eksisterende ikke får lov at udvide, at muslinger ikke kan godkendes til kvælstof kompensation samt at bekendtgørelsen for 8 nye havbrug ikke laves. Hun ønsker havbrugsloven afskaffet.

17. nov 2019: Loven om 8 nye havbrug medførte imidlertid hele 36 ansøgninger, som derfor skal afgøres efter de gamle regler. Naturfredningsforeningen og  Sportsfiskerne har sendt høringssvar, og det ventes, at Miljøstyrelsen nu giver afslag til samtlige ansøgere. 

25. nov 2019: Regeringen tilbagetrækker bekendtgørelsen om indfasning af 423 tons ekstra kvælstof. Nogle havbrug nåede at få en tildeling, men kvælstoffet kan ikke anvendes, før myndigheden lokalt har miljøgodkendt brugen. Det kan blive svært. Se regeringsaftalen.

24. juni 2020: Miljøministeren sender høringsbrev samt lovudkast om tilbagetrækning af L111 i høring. Man skal ikke kunne benytte kompenserende marine virkemidler (muslinge/tangfarme) til at etablere, ændre eller udvide havbrug i Danmark. Tilbagetrækningen betyder, at nye eller større havbrug ikke kan etableres.

2. august 2020: EHDNT støtter L111 tilbagetrækningen i høringssvar

1. januar 2021: Lovforslaget træder i kraft, se pressemeddelelse

13. marts 2018: Miljø- og Fødevareklagenævnet har kasseret Onsevig Havbrug's nye miljøgodkendelse i Smålandsfarvandet. Det skyldes, at havbruget ikke har lavet en Habitatvurdering, som udelukker, at driften alene eller i kombination med områdets andre udledninger, påvirker et Natura 2000-område væsentligt. Afgørelsen er principiel, hvilket betyder, at alle havbrug skal lave en Habitatvurdering, hvis det ikke er gjort før. 

Sidenhen er andre miljøgodkendelser blevet kasseret med samme begrundelse, bl.a. Hundshage Havbrug's godkendelse, som vi påklagede.

Brancheforeningen Dansk Akvakultur er uenige i det juridiske grundlag og har anlagt sag mod Klagenævnet. Landbrug & Fødevarer er gået med, da afgørelsen også kan ramme fremtidige landbrugsudledninger.

Sagen skal prøves ved Østre Landsret og vil også blive forelagt EU. Flere EU-domme, bl.a. en ny irsk vindmølledom peger dog på, at Klagenævnet har ret. Klagenævnet vinder 90% af sine sager.

12. Januar 2020: Lea Wermelin skal 22. januar gennemgå Kammeradvokatens rapport over placeringstilladelser for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Foreningen har derfor oplyst kammeradvokaten og Udvalg om, at der ikke er 19 men 20 havbrugsplaceringstilladelser i danske farvande, nemlig Endelave havbrugs oversete og misbrugte tilladelse 265 af 2014 og 2016.  Den skulle have været sløjfet, da Klagenævnet  23. december 2014 lukkede Endelave Havbrugs fiskeproduktion.

Men efter at Klagenævnet lukkede Endelave Havbrug 23. dec. 2014, har havbrugsejeren overtalt NaturErhvervsstyrelsens sagsbehandler til at opretholde tilladelsen. Dels ved angiveligt at lave "videnskabelige netforsøg" og senest 31. oktober 2018 med ansøgning om "videnskabelige tangforsøg" på placeringen. Fantomprojekter, hvis formål var at undgå bekostelig oprydning af lysbøjer, ankre, havafspærring. NaturErhvervsstyrelsen har ikke undersøgt eller fået dokumentation for, om forsøgene rent faktisk er sket. 

Netop NaturErhvervsstyrelsens mangelfulde sagsbehandling af placeringstilladelser som ovennævnte er blevet meget hårdt kritiseret i Kammeradvokatens rapport. 

MOF har bedt ministeren kommentere vores henvendelse. Se yderligere under opslag om kulegravning af havbrug samt opslag om tang/muslingeforsøg syd for Endelave.

26. januar 2020: Ministeren har svaret, at Kammeradvokaten kun har forholdt sig til havbrug i produktion. Endvidere har Kystdirektoratet oplyst, at sagen har trukket ud pga. kritiske høringssvar, men at en afgørelse forventes i april 2020.

14. maj 2020: Virksomheden trækker ansøgning tilbage, hvorefter Miljøstyrelsen meddeler, at lysbøjer, afspærring mm. skal fjernes.

30. november 2016: Det er ansøgt om plads til nye havbrug i  Kattegat: 1) Glatved – Snaptun Fisk Export A/S, 2) Hjelm Bugt – Hjarnø Havbrug A/S , 3) Anholt – Hjarnø Havbrug A/S. Samtidig understøttes planerne ved folketingets lovforslag L111 om nye havbrug. Foreningen indgår herefter aktivt i kontaktgruppen på Djursland. Kortet viser DHI's modellering af egnede havbrugslokaliteter.

26. august 2019 meddeler den nye miljøminister Lea Wermelin, at der ikke kommer nye havbrug i Danmark. Efterfølgende afslår Miljøstyrelsen en efter en ansøgningerne om nye havbrug.

31. maj 2024: En ansøger påklager miljøstyrelsens afslag, men Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Miljøstyrelsens afgørelse  med hjemmel i  bl.a. vandområdeplanerne og indsatsbekendtgørelsen.

20. februar 2014 udsender Miljøstyrelsen m.fl ”Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020”.

23. marts 2014 indsender foreningen høringssvar, om at en bæredygtig udvikling ikke er mulig og at øget havbrugsproduktion strider mod EU forpligtelserne.

Figuren viser miljøtilstanden. Data er indberettet af landene til hhv. OSPAR og HELCOM. Blå/grøn er god tilstand mens gul/orange/rød er dårlig. Først ved Skagen er tilstanden god.

EU-landene skal etablere god miljøtilstand før 2020, så der er ikke plads til mere forurening af de indre farvande. Tværtimod skal næringssaltbelastningen reduceres.

26. juli 2019: Se DCE-notat, der beskriver havstrategien samt HELCOM konventionens reduktioner, lofter og metoder der anvendes. 

Billedet viser de indre danske farvandes økologiske tilstand. Danmark er jf.vandrammedirektivet forpligtet overfor EU til at bringe sine indre farvandene til "god tilstand" (grøn farve) før 2027. Det kommer ikke til at ske.

På figuren kan man se, at kun 5 ud af 119 danske kystnære områder lever op til EU's krav til god økologisk tilstand. Endvidere starter de årlige iltsvind tidligere og tidligere, så tilsnaden bliver kun værre. Danmark ligger i EU-bunden på vandmiljøet.

Man kan også se, at den ringeste tilstand er omkring Jylland, mens Sjælland generelt har bedre tilstand.

Data viser, at landbrug står for 60 procent af kvælstofudledningen, mens renseanlæg står for cirka fem procent. Yderligere fem procent kommer fra havbrug, dambrug, industri, overløb, mens naturlige udvaskning fra jorden står for cirka 20 procent.

Udledning kvælstof fra havbrug har imidlertid en langt større betydning for algevækst i de indre danske farvande end tilsvarende mængder udledt fra landbrug. Det skyldes, at kvælstof fra havbrug udledes øverst i vandsøjlen og primært om sommeren midt i algernes vækstsæson. Endvidere er den udledte kvælstof i en umiddelbar tilgængelig form og fosforindholdet den helt rette mængde til algerne vækst. Forsker Stiig Markager mener derfor, at havbrugs skadelige miljøeffekter af kvælstofudledning skal ganges med en faktor 3 ift.  andre kilder. Endelig skal tillægges en direkte udledning af medicin, giftige imprægneringsmidler og slam. Lokalt nær Horsens Fjord er der 5 havbrug i et område med begrænset vandudskiftning.

Se DR-artikel af 3. juli 2020 samt Århus Universitet/Professor Stiig Markager artikel: "Der er mange kritiske aspekter af havbrug". Endvidere uddrag med Stiig Markager fra 2019-filmen  "Lille hav hvad nu".

I efteråret 2023 oplevede Danmark det værste iltsvind siden 2002. Mange steder var bundvandet totalt iltfrit og giftgassen svovlbrinte blev frigjort. 

De hårdest ramte områder var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt. Man ser også stort iltsvind umiddelbart syd og øst for Endelave.

Diagrammet  viser, at situationen er forværret og ikke forbedret i løbet af de sidste sidste 10-15 år.  

Biologisk aktivt kvælstof:

I DMU-Nyt 2002 anslås, at der alt tilføres ca. 575.000 tons kvælstof til de indre farvande hvert år. Af dem kommer 70.000 tons direkte fra Danmark, dvs. 1/8 eller 12,5%.

Men der er meget stor forskel på hvordan kvælstoffet er bundet rent kemisk. Det kvælstof som kommer fra land, kommer næsten udelukkende som ammonium og nitrat. Det kan algerne umiddelbart bruge. Man kalder det for biologisk aktivt kvælstof. Og for havbrug kommer det om sommeren, i vandoverfladen med høj temperatur og i et forhold algerne direkte kan bruge.

Kvælstof i havstrømmene er derimod  bundet i humusstoffer som er planterester, det kan sammenlignes med det tørvestrøelse vi bruger i haven. Det kvælstof kan algerne ikke bruge. Algerne optager derfor kun ca. 13% af det kvælstof som kommer fra Østersøen. Resten er bundet i humusstoffer. Tilsvarende kan algerne kun bruge 40% af det kvælstof der løber fra Skagerrak ind i Kattegat. Derfor er det nødvendigt at opgøre budgettet som biologisk aktivt kvælstof.

Tager man alle disse forhold i betragtning, bidrager Danmark med ca. 33% af det kvælstof der påvirker algevæksten i de indre danske farvande. En tilsvarende del kommer tilsammen fra Sverige, Tyskland og en række andre lande, mens den sidste tredjedel kommer med havstrømmene.