Oktober 2024: Biodiversitetsrådet er et forskningsbaseret ekspertorgan, der rådgiver regeringen og Folketinget om nødvendige biodiversitetsindsatser. Rådet har udarbejdet et notat over, hvordan Danmark skal nå i mål med FNs og EUs krav om 30% beskyttet natur, heraf 10% strengt beskyttet.

Notatet indeholder på side 22 et kort over arealer, der - ud fra Rådets biodiversitetsfaglige vurdering - bedst bidrager til et fremtidigt nationalt arealbeskyttelsesmål på 30 %. Kortet prioriterer store, sammenhængende arealer, ådale, skovlandskaber mm. samt områder, der allerede er retlig naturbeskyttede.

Det ses af kortet, at hele Endelave er foreslået som fremtidigt beskyttet areal, dels pga. øens store biodiversitet dels pga. den allerede eksisterende retligt Natura 2000 beskyttelse. 

Marts 2024: Kanino-hæftet genoptrykkes

Juni 2021: Kanino-vandreruten er en vandrerute  langs øens strande via trampestier og grusveje. Vandre-turisterne giver øget besøgstal til gavn for færgedrift og øens handlende. 

Et vigtigt delformål i foreningens vedtægter er at: "...øge formidling af områdets naturværdier" . Derfor har foreningen udarbejdet et hæfte på 44 sider, hvori Endelaves natur på Kanino-ruten beskrives. 

Hver 6. år udarbejder Naturstyrelsen en såkaldt basisanalyse, hvor Naturs 2000 naturtyper og arters tilstand og udbredelse genvurderes. Basisundersøgelsens resultater anvendes i styrelsens planlægning for, hvad der skal ske i landets over 250 Natura 2000 områder, herunder vores Natura 2000 område 56.

3. april 2024: Vi indsender høringssvar til Horsens Kommunes Handleplan 2022-27. Fokus er især på Bioscape, invasive arter, naturlig hydrologi og Klydens levesteder.

18. maj 2022: Vi indsender høringssvar til Miljøstyrelsens overordnede Plan 2022-27. Vi kommenterede bl.a. på manglende registrering af visse naturtyper, på udbredelse af den invasive Vadegræs i Flasken, på Rynket Rose samt på muslingeskrab på naturtyper ved Hjarnø. 

Dec. 2024: Friluftsrådet har pba. organisationens foreløbige ansøgning, optaget Naturpark Svanegrund som Pilotprojekt mhp. videreudvikling. 

Marts 2024: Der arbejdes på at oprette en Naturpark Svanegrund efter Friluftsrådets koncept. Formålet er at rette fokus på det østjyske hav og gøre en indsats for dets beskyttelse, benyttelse og formidling.

Området er på 84.000 ha, heraf 55 % Natura 2000. Endvidere øerne Vorsø, Alrø, Hjarnø, Endelave ,Tunø, Samsø, diverse grunde og rev. Et østjysk ø-hav. De involverede kommuner m.fl. skal deltage i arbejdet og Endelave Beboerforening er også inviteret.

• Video (2 timer) fra østjyske havsamarbejdes konference. 18. jan 2024 

• Link til Naturpark Svanegrunds hjemmeside
• Link til foreløbig ansøgning til Naturparkplan til Friluftsrådet 8-10-2024
• Link til Status for projekt
• Link til Naturpark Svanegrunds slidepræsentation
• HSFO artikel 4. marts 2023
• HSFO artikel 9. marts 2023 
• Pressemeddelelse 22. april 2024

Juli 2023: En gruppe studerende fra Ålborg Universitet har undersøgt forskellige muligheder for et nyt energisystem på Endelave.

De har analyseret på de arealmæssige restriktioner på Endelave samt opsat tre scenarier for fremtidige energisystemer på øen.

Især restriktionerne i forbindelse med Strandbeskyttelseslinien, Natura 2000 og §3 områder blev gennemgået og kortlagt kortlagt. Forskellige teknologier blev undersøgt ift. mulighed for placering og evt. dispensation.

Energisystemerne blev  opstillet således, at Endelave kunne blive teknisk selvforsynende på energi. Det konkluderedes ud fra analyserne, at der skal minimum to dispensationer til for at opsætte VE-anlæg på øen.

Rapporten, som blev fremsendt i Juli 2023, blev diskuteret ved et beboermøde i efteråret 2023.

Juni 2020: Biodiversitetskrisen er global, national og lokal. Derfor har landets førende biodiversitetsforskere i 2020 udgivet en såkaldt ekspertudtalelse om, hvilke tiltag der er nødvendige herhjemme nationalt og lokalt. På EU plan udarbejdes pt. en Biodiversitetsstrategi, med bindende mål, en slags biodiversitetens Parisaftale. 

Biodiversitetskrisen er derfor også kommet på dagsordenen i Horsens kommune, der skal lave en strategi. Kommunen publicerer en informativ biodiversitetshjemmeside med bl.a. slideserier om, hvad man selv kan gøre for biodiversiteten i byen hhv. på landet. Landbrug og Fødevarer giver også gode anvisninger ligesom SEGES har lavet en drejebog for naturgenopretning af landbrugsarealer

11. august 2020: Vi indsender input til Biodiversitetsstrategien om mulige indsatser på Endelave. Endvidere indsender vi 30 sept. en kortlægning af den invasive plante Vadegræs , som truer Flaskens biodiversitet. 

Dec. 2020: Byrådet vedtager kommunens første biodiversitetsstrategi (pdf 70 MB). Strategien skal efterfølgende udmøntes i en handlingsplan med indsatser og tidsrammer. 

30. november 2020: Kystdirektoratet har kortlagt og vurderet  risikoen for oversvømmelse og kyst-erosion for alle landets kyststrækninger - inklusive Endelave. Der er ligeledes lavet en strategi for hver kyststrækning, som kommunerne direkte kan bruge i deres planlægning og indsats for klimatilpasning i kystzonen.

Strategien for Endelave er, at man kan acceptere en stigning i risikoniveauet i tiden op til 2120. Der laves ingen beskyttende tiltag fx. kystbeskyttelse. Accepten af en stigning i risikoniveauet (fare, risiko, sårbarhed) forudsætter tilpasning gennem planlægning eller parathed i lokalsamfundet.

Man kan læse mere på hjemmesiden www.kystplanlægger.dk og specielt om risikovurdering for Endelave. På dette værktøj kan man selv ændre på havniveauet.

2019: Regeringen iværksætter forundersøgelser af en fast vej/bane-forbindelse over Kattegat.

Se projektets hjemmeside www.kattegat.dk.

Marts 2020:  Rapporten "Indledende linieføringsovervejelser for Kattegatforbindelsen"  angiver 3 alternativer til Jylland, bl.a. en forbindelse nord for Endelave til Gyllingnæs (grøn streg). 

Rapporten angiver dog denne løsning som problematisk pga. Natura 2000-området. 

Relevante referencer, der angives er: Basisanalyse 2016-21,  Plan 2016-21, Bekendtgørelse om vildtreservat Svanegrund, Marsvins udbredelse (bl.a. side 31) samt Trusselsforstyrrelser (side 60-63). 

Forundersøgelserne løber til 2021 og koster 60 mio kr. Selve forbindelsen anslås at koste (2018) ca. 136 mia. kr. og kan stå færdig i 2035. Forbindelsen skal brugerfinancieres.

8. april 2021: Regeringens nye trafikplan "Danmark Fremad," omfatter pt. ikke en Kattegatforbindelse. Det skyldes jf regeringen, at man afventer flere økonomiske beregninger.

Juli 2021: Vejdirektoratet (COWI Consult A/S) færdiggør forundersøgelser af Kattegatforbindelsens landanlæg.

8. juni 2016: Havplanloven (maritim fysisk planlægning) træder i kraft. Loven siger, at kommuner/stat skal foretage en økosystembaseret havplanlægning, der støtter bæredygtig udvikling, vækst og sameksistens af forskellige anvendelser. Havplanen skal gælde i 10 år.

Dec. 2019 - dec. 2020: Ni østjyske kystkommuner og Århus Universitet udarbejder et fælles udkast til regional havplan. 

November 2020: Århus Universitet, DCE m.fl. udgiver en videnskabelig rapport om havplanlægning: "Regional havplanlægning i det vestlige Kattegat – natur-, erhvervs- og samfundsmæssige forhold og scenarier"

31. marts 2021: Søfartsstyrelsens udkast til havplan, der skal være lovens digitale Bekendtgørelse, går i høring. Samtidig udkommer COWIs Miljøvurdering af havplanen.  Se havplanskort og høringsdetaljer for havstrategiområder  samt høringsdetaljer for selve havplanen.

Maj 2021: Danske forskere publicerer en ekspertudtalelse om genopretning af marin biodiversitet og bæredygtig anvendelse.

4. juni samt 23. august 2021: I tre artikler i Altinget (artikel 1 , artikel 2 og artikel 3) er eksperter meget kritiske overfor havplansudkastets manglende fokus på bl.a. naturbeskyttelse og turismeerhverv. Det er et politisk produkt. DN fortæller i en kritisk artikel, hvorfor de store planlagte muslingefarme er problematiske

Sept. 2021: se 9 østjyske kyst kommuners fælles høringssvar med bilag.

2. sept. 2021: Vi indsender høringssvar. Vi ønsker ikke linemuslinger, havbrug eller bundskrabende fiskeri i området og korridorreservationen af Øvre og havet omkring skal udtages. Ingen af reservationerne er forenelige med Natura 2000 beskyttelse, vandrammedirektivet eller miljømålsloven om "god økologisk tilstand". Vi ønsker derimod turismeøkonomi og jobskabelse i kystkommuner inkluderet som er en betydelig økonomisk faktor.

Biodiversitet betyder mangfoldigheden af arter og økosystemer. Danmark/EU lande er via Biodiversitetskonventionen og Habitatdirektivet forpligtiget til at bremse den store tilbagegang af biodiversiteten.

Et af måleværktøjerne er den udarbejdede Bio-score database, hvor farverne fortæller, hvor stor biodiversiteten i et  område er.

Jo varme farver jo flere arter. Kortet er hentet på  MiljøGIS

Under Landdistriktsprogram 2020 har Horsens Kommune iværksat naturplejeprojekter. Målet er at genindføre græsning af værdifulde lysåbne arealer, der er ved at gro til og forsumpe.

Tilgroningen gør, at sjældne arter af planter og dyr knyttet til de åbne kær og overdrev, forsvinder.  I projekterne ryddes krat, der laves el-hegn og etableres kreaturbroer, vanding og fangfold.

12. april 2019: Kommunen foretager en forureningsundersøgelse af den gamle Endelave losseplads, der nu er øens genbrugsstation. Undersøgelsen viser, at arealet er forurenet, men også at forureningen udgør en lokal udbredelse og at den ikke udgør en risiko for nærliggende kystområder eller øens grundvand.

18. januar 2020: Horsens kommune informerer øboerne om at genbrugstation nedlægges og en ny affaldsordning for øboerne gennemføres. Genbrugsstationens beliggenhed midt i et beskyttet §3 naturområde harmonerer ikke med lovgivning i dag og kommunen vil i stedet udlægge arealet til natur.

2. juni 2020: På baggrund af forureningsundersøgelsen ansøger kommunen Kystdirektoratet om at udstykke jorden fra landbrugsarealet og ændre anvendelsen til natur.

Kystdirektoratet meddeler dispensation fra Strandbeskyttelsesreglerne idet arealet skal henligge som ubebygget naturareal, hvilket er i tråd med Naturbeskyttelsesloven formål. 

17. dec 2019: En  lovændring pålægger kommunerne at vurdere om drikkevandsboringer har nok beskyttelse nok overfor sprøjtemidler. En vejledning supplerer reglerne.

Kommunen skal inden 2022 rapportere til Miljøstyrelsen om de 2 boringer på øens sydøstlige del har problemer. De er kun 18-20 meter dybe og indvinder fra et område på 1 km². Men blot 25 m rundt om hver boring er i dag beskyttet. Grundvandsmagasinet er meget sårbart, da det har mindre end 5 meter lerdække og nogle steder er lerlaget helt fraværende. Vandet har dog i 2021 endnu en god kvalitet jf de årlige analysedata. (fx. feb. 2021) Se også GEUS-Jupiter boringsdatabase.

Jan 2020: Kommunen arbejder jf. Helhedsplan Endelave 2020 (side 32) med en fremtidssikring af grundvandet, der kan få betydning for udnyttelsen af jorden, fx. om landbrug skal overgå til natur eller skovrejsning.

I de historiske artikler nr. 1 og nr. 2 gennemgås Endelaves vandforsyning gennem tiden. Nederst i artikel 2 ses data for vandkvaliteten op til 2020.

16. september 2019: Foreningen har indsendt ansøgning til Miljøstyrelsen om tilskud til rensning af Endelaves strande for jernaffald, murbrokker, beton, plastic og andet deponeret og ilanddrevet affald.

15. november 2019 bevilges tilskud til foreningen.

27. januar 2020 oplyser Miljøstyrelsen, at der blev ansøgt projekter for 5,5 mio kr. Der blev bevilget 3,1 mio. kroner til 25 projekter, som skal fjerne plastik og storskrald på de danske strande.  

Kriterierne for tildeling fremgår af Miljøstyrelsens Strandoprydningspulje. Tilskud er baseret på borgerinddragelse og frivilligt arbejde, hvilket Endelavitter jo er verdensmestre i. Frivillige indsamler affald langs hele øens 25 kilometer strandline. Maskiner bruges til indsamling af storskrald, som blev kortlagt i april 2020. 

2020-21: Vi fjerner storskrald, jern, murværk mm. fra øens strande. Ialt 31 ton affaldindsamles og bortskaffes. Projektet afrapporteres maj 2021.

Biodiversitet betyder biologisk mangfoldighed eller variationen. Lidt forenklet er det den brede vifte af vilde dyr, planter, der har levesteder i vand og på land. Men da vi mennesker bruger næsten al plads til vores egne behov, er levesteder forsvundet, mange arter ved at uddø -og biodiversiteten derfor i kraftig tilbagegang.

30-12-2019: Grundet den ringe danske biodiversitet, vil regeringen udarbejde en natur- og biodiversitetspakke. Naturen skal have bedre vilkår  -og offentligheden er blevet bedt om at give forslag. 

Vi foreslår, at landets 19 havbrug udfases over en årrække. Alle havbrug ligger i eller ved beskyttede Natura 2000 områder og brugenes overgødskning giver en algeopblomstring, der kvæler havets liv, forarmer biodiversiteten og bidrager til iltsvind. Udfasningen kan ske via lov eller via en progressivt stigende leje af statens havarealer. Det vil motivere firmaerne til at etablere anlæg på land.

Udfasning er et virkemiddel, der forbedrer biodiversiteten i takt med fald i belastningen. Prisen pr. fjernet N/ P enhed vil være langt mindre end for andre N/P virkemidler, fx. landbrugsindsatser. Se de indsendte forslag på ministeriets portal, bl.a. DNs gode input

I 2016 slog et havørnepar sig ned i Louisenlundskoven på Endelave. Det lykkedes dem at få unger på vingerne i 2016 (video), men i 2017 og 2018 forlod de desværre æggene i utide på grund af forstyrrelser.

Vi kontaktede kommunen og skovens ejere, der satte info-skilte op for at sikre ørnene ynglefred. Det lykkedes, og ørnene fik i både 2019, 2020 og 2021 unger på vingerne. Vi hjælper nu Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn med monitering og ringmærkning. Figuren fra DOF's Ørnerapport 2020 viser at Danmarks havørne går frem.

Blåmuslingefiskeri i Natura 2000-område 56 er kun tilladt på vilkår, der beskytter bl.a. ålegræs og stenrev. Ålegræs- og stenrevs-samfund er vigtige levesteder og gyde-/opvækstområder for store mængder af smådyr og fisk. Disse samfund ødelægges af muslingeskrabet. 

En EU-klage fra Danmarks Naturfredningsforening resulterede i, at Danmark i 2013 fik en muslingepolitik, der understøttede en gunstig bevaringsstatus for områdets EU-naturtyper.

Der er nu udpeget ålegræszoner med fiskeforbud (figur-skraveringen). Udenfor disse må der fiskes 12.000 ton muslinger/år (~21% af bestanden), hvilket ikke skulle påvirke naturtyper og muslingespisende fugle. Muslingefartøjer har også monteret et ’Black Box System’ til registrering af GPS- og fiskeriaktivitetsdata. Se DTU Aquas rapport.

Ålegræs var tidligere meget udbredt, men i 1932-33 forsvandt det meste pga. sygdom. På lavt vand er ålegræsset nogle steder kommet igen, men på dybere vand vokser det ikke mere, fordi overgødskning gør vandet for uklart. Se ålegræs-udbredelsen i 1900 og 2016.

December 2017: Miljøminister Esben Lunde Larsen ønsker udtage Endelaves dyrkede arealer af Natura 2000 beskyttelsen, hvilket er over halvdelen af øens areal. Det vil danne et stort hul i beskyttelsen med 2,2 km til den nærmeste ydre grænse for beskyttelsesområdet. Det er i strid med både kriterier og udpegningsgrundlag for især øens fugleliv. 

11. december 2017 afgiver foreningen høringssvar til Naturstyrelsen. 

Tilsvarende angreb skete på mange andre Natura 2000 arealer i landet. Grønne organisationer indklagede sagen til EU, der skal godkende alle ændringer. Indtil da er arealerne beskyttede. Se sagsstatus her.

8. april 2015: Foreningen søger sammen med Horsens Kommune og Havbrugsgruppen Velux-fonden om støtte til projektet ”Et hav i balance”.

Projektet omhandlede dels forsøg med retablering af ålegræs-skove i områder vest og nord for øen og dels en permanent udstilling om øen og havet i Endelave Præstegårdslade. 

Desværre fik vi afslag på ansøgningen 1. juni 2015.

6. april 2021: Zoolog og ornitolog Jørgen Rabøl, som er kommet på øen siden 1978 og også i lange perioder har boet på øen, har fulgt fuglelivet i detaljer gennem årene. På basis af sin viden og optegnelser har han lavet nedenstående opstilling over Endelaves fugle.

Endelaves fugle 2020 (excel)

Endelaves fugle 2020 (pdf)